Skriv endelig til os med feedback, kommentarer, oplevelser og ønsker ift. indhold – Vi vil gerne høre det hele!

Jo mere du skriver om dine oplevelser, behov og ønsker, jo mere kan du være med til at påvirke retningen…

Vi ønsker, at dette site skal være DIT og relevant for lige netop DIG.

Skriv i gæstebogen

 
 
 
 
 
 
Felter markeret med * er obligatoriske.
Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.
Det er muligt, at din feedback først vil blive vist, efter det er blevet gennemlæst.
Vi forbeholder os retten til at redigere, slette, eller ikke at offentliggøre feedback.
3 indlæg.
Lene skrev den 28. august 2020:
”Jeg bruger naturligvis Universet”

Hej Helene

Har lige læst dit seneste blogindlæg. Min egen praksis er 2-3 gange yoga dagligt samt meditation hver aften efter yogasessionen. Morgen og aften er helt fast og det er så ikke hver dag jeg orker at lave yoga, når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, men et par gange om ugen.

Jeg bruger naturligvis Universet samt et par andre yogasites online. Desuden er morgenprogrammet - med lidt modifikationer - det personlige program, jeg fik af dig på yogarejsen til Kalymnos😁.

Jeg trives og glæder mig til sommerferie i august og til flere yogasekvenser i Universet 😊🙏🏼

Namaste
Lene 🌹
Anonym skrev den 27. august 2020:
Kære Helene

Dette site er det bedste der har hændt mig meget længe. Jeg laver yoga og mediterer hver dag, og jeg har det bedre end jeg har haft i årevis både fysisk og psykisk. Der er så meget at vælge i mellem og jeg føler mig meget tryg i dine hænder og ved din stemme.

Mange tak.

Kærlig hilsen,
Mig
Anonym skrev den 25. august 2020:
”Tusind tak fordi jeg nu kan lave lige så meget yoga og meditation jeg orker”.

Kære Helene & co.

Jeg vil gerne dele min historie, om hvordan jeg fandt frem til yoga og meditation.

Jeg har altid været et meget fysisk og socialt aktivt menneske. Jeg har løbet rigtigt meget og også brugt det som en måde til både at stresse af på og bearbejde forskellige livskriser, og det er blevet til flere både halv- og hel maraton gennem årene, lige som de kortere løb var meget fokuseret på tid.

Arbejdsmæssigt nåede jeg at være socialpædagog i 16 år, hvilket var et både hårdt og krævende job på forskellige døgninstitutioner med utilpassede børn og unge. Jeg er gift og har i dag 2 voksne børn.

Den 20. 12 2013 (på cykel hjem fra arbejde) kl ca. 23.00 ændrede mit liv total. Jeg blev kørt ned af en spritbilist og blev godt forslået over hele kroppen og fik en hjernerystelse og piskesmæld.

Alle troede at alt ville hele og jeg ville blive ”god” igen efter noget tid. Dette skete bare ikke, jeg blev tvært i mod dårligere som månederne gik og det mislykkedes at starte op på arbejde igen ( på trods af ganske få timer).

De følgende år bød på konstant hovedpine, nakkesmerter, total træthed og meget mere sammen med et udmattende forløb med forsikring, kommune, arbejdsgiver osv. Helt forfærdelig på mange måder, som jeg aldrig i min vildelse fantasi havde forestillet mig.

Det er helt rigtigt når mennesker siger, at man skal være stærk for at være syg! Helt urimeligt at byde syge mennesker.

Jeg har aldrig før stiftet bekendtskab med hverken yoga eller meditation, nærmere tvært i mod, jeg havde vist den opfattelse, at hvis det ikke gør bare lidt ondt at motionere, så var det ikke noget for mig.

Så da jeg et par år senere kommer på smerteklinikken og de foreslår mig et forløb med mindfulness meditation MBSR forløb på 8 uger er jeg også ret skeptisk.

Men jeg er på det tidspunkt også MEGET åben for at komme videre og få bare noget af et liv tilbage, så jeg siger ja tak og det viser sig at det var på det helt rigtige tidspunkt for jeg kan mærke ”noget” godt allerede første gang.

Sådan startede det og efter dette kursus har jeg nogle psykologsamtaler med en psykolog Kira som kender til ”Indre ro” (gennem Helle) og anbefaler mig at starte der.

Jeg får det rigtig godt når jeg laver yoga og når jeg meditere men er udfordret af at skulle køre bil og at det foregår på et bestemt tidspunkt, da jeg har mange dårlige dage, derfor er Online Yoga og meditation helt perfekt til mig.

Jeg kan lave det lige når jeg føler for det, og jeg har et rum med måtte og pc klar så det er nemt at gå til og fra. Jeg bruger det flere gange dagligt, men er særlig glad for det morgen og aften.

Ja sådan kan noget man aldrig havde forestillet sig vise sig at blive vejen frem. Man skal aldrig sige aldrig!

Tusind tak fordi jeg nu kan lave lige så meget yoga og meditation jeg orker.